Hjemme hos mine forældre i julen havde jeg udsigt til søde dukke-Per i udstillingsskab, når jeg lå i min seng. Jeg kunne slet ikke få øjnene fra hans fine tøj – især ikke den hakkede bluse.
Måske hakning (tunesisk hækling) skal have en chance i det nye år?
Kære læsere. Jeg vil ønske jer alle en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår!!
Honningkagehuset her er desværre ikke hæklet af mig. Men det er helt sikkert på to-do listen til næste jul. Jeg havde bestilt opskriften i dette skønne opskrifthæfte fra en webshop i USA. Men det tog ikke mindre end 9 uger at transportere hæftet den lange vej hjem til mig, så jeg har først lige modtaget det for få dage siden. Og jeg ved ikke med jer, men jeg er færdig med at producere julepynt for i år, nu vil jeg bare nyde synet af alt det dejlige julepynt og julelyset i mine børns øjne.
Sidste år spildte jeg blåbærsmoothie ud over vores gamle juletræstæppe. Pletterne gik ikke af i vask, så nu er jeg igang med at hækle lapper, til at dække blåbærplettene.
Opskriften til klokken fandt jeg et, for mig, nyopdaget hækleopskrift paradis Free Vintage Crochet under “Potholders”.
Svampen er ikke lige syet helt fast endnu. Katten lå i vejen.
Ja det var bare den tanke jeg fik, da mine kolleger blev vildt overraskede over, at jeg helt af lyst sad og hørte “The Prodigy” til mit kontornusseri. Jeg kom til at tænke på, om det var overraskende fordi, jeg er en kontormus med pagehår, der hækler i min fritid. Man behøver vel heller ikke nødvendigvis være en sadistisk maniac, bare fordi man hører “The Prodigy”? Det var måske heller ikke ligefrem, dét, de tænkte, og jeg spurgte heller ikke, hvorfor det var så overraskende. Det er sjovere at digte en historie krydret med mine egne fordomme. Og ps: Ikke et ondt ord om Lis og Per – det er bare ikke lige min musiksmag.
Nissehuen her er egentlig lavet til lillepigen, men nu er hun blevet fotograferet med den på, og så mener hun ikke, hun behøver tage dén på igen. Så må bamsen uden øjne være den, der viser den frem i dagslys. Datteren er nederst i meget-tidlig-vintermorgenbelysning.
Snekrystallen er kommet i brug, og jeg tror, det endte med at blive en helårsudgave.
Her er nissehuen på vores lille gåsepige.
Jeg har bare slået et antal luftmasker op, der passer til hovedomkredsen, samlet til en ring, hæklet fastmasker i omgange og taget én ind pr. omgang hele vejen op.
Det er noget så sølle med hækleproduktionen her i huset, men lidt bliver det da til. Dette lodne snefnug er min første af slagsen. Den var sjov at hækle, især fordi, jeg fór vild i opskriften og måtte have fat i hækelidolet Sidsel Sangild, der heldigvis var frisk på at hækle med og “drøfte” opskriften. Tak for det Sidsel!
Opskriften er gratis og fundet på Ravelry, der ledte mig herhen. Hivs du læser opskriften, så læg lige mærke til den dekadente detalje med den gyldne sikkerhedsnål. Det er der altså stil over!
PS: I øjeblikket bevæger jeg mig rundt i blogland som et usynligt spøgelse. Til alle, der har blogs på Blogger, som jeg har: Jeg kan ikke kommentere hos jer. Jeg sender syrlige feedback mails til Google – håber, I gør det samme, så de kan få strammet op! Ellers flytter jeg tilbage på min gamle blog.
Garmoman, garnsvag, garnmisbruger…? En ting er sikkert: Når jeg står overfor et godt garntilbud, så bliver jeg svag og ude af stand til at lytte til min egen fornuft. Jeg kan overhovedet ikke styre det. Der er ikke noget at gøre. Jeg kan ikke lade det ligge. Jeg køber det. Fredag aften, da vi ventede på take away hos byens nye thaijoint, så jeg mit snit til at løbe i Netto og købe slik til Haloweenbørnene. Jeg benede af sted og drønede fokuseret forbi reolerne med imaginære skyklapper på. Alligevel var der en bunke garn, der ufatteligt nok fangede mit blik. Dér huggede jeg bremsen i.
Der var ikke noget jeg kunne gøre. Min vilje blev sat ud af spil af en højere ukendt kraft. Tilbage stod jeg med snuden i garnkassen og regnormsryg. Endelig fandt jeg det juletræsfarvede garn, som jeg liiige stod og manglede i min ikke uanseelige samling. 8 kr. – den napper jeg da lige. Og med en lillebitte rest af vilje, lod jeg de hvide, røde, brun og lilla garnnøgler ligge. Efter at have tjekket ud af Netto, listede jeg diskret det grønne garnnøgle ned i min grønne jakkelomme og tænke, at det nok var bedst, at Hr. Ekelund så det. Så ville han bare moppe mig– især pga det her, men også fordi jeg herhjemme har to kommoder, en vasketøjskurv og et skab fyldt med garn.
Da jeg sultent tøffede forbi de samme garnnøgler (og nogle andre) i Netto igen i dag, følte jeg mig som et offer for grov uretfærdighed. Det var simpelthen uretfærdigt, at jeg ikke bare måtte købe det garn og blive endnu mere lykkelig. Heldigvis havde jeg advaret min sunde fornuft på forhånd, så den sejrede denne gang.
My name is Rikke and I am a yarn addict.
Kæmpe græskar?
…nej minigræskar.
Det ligner lidt et hvidløg. Hæklet efter denne opskrift.
Stakkes Hr. Ekelund – han er helt forpuklet efter at have krydset USA og Atlanterhavet på tværs med tonsivs af garn. Jeg benyttede mig af muligheden for at bestille garn hos en amerikansk online garnbutik. Min mand ringede og fortalte mig, at den kasse, som garnet blev leveret i, var lige så stor som hans kuffert, og at der var så meget garn, at han ikke kunne have det i baggagen. Jeg fattede ingenting, jeg syntes da ikke jeg var gået specielt meget agurk i den garnbutik – havde da klikket et par gange på “buy-knappen” – men da ikke så mange???!!! Men i dag, da han kom hjem, forstod jeg. Prøv at se, der ér jo ikke specielt mange garnnøgler…
… men de er KÆMPESTORE – 210 gr. pr nøgle. Hånden, der holder garnet, er min og har vist nok en rimelig gennemsnitlig størrelse for en 39-årig). Jeg har absolut ingen idé om, hvor jeg skal opbevare alt det garn…
Der var også lidt læsestof. Jeg glæder mig til at sidde med alle de nye kreamagasiner i aften og drikke dejlig kaffe af friskkværnet Breakfast Blend fra Starbucks Coffee. Aaaaahhhhhh!
Så godt at have ham hjemme igen!
I dag er jeg blevet bevilliget en stille time alene i huset mens børnene og manden er til foldbold, og inden jeg bliver græsenke i otte dage! Timen er ved at være brugt op, og snart er der liv i huset igen. Jeg nåede et bad og at sætte en hårbøjle sammen til lillepigen. God weekend!
Takket være mine utålmodige børn, er dette projekt blevet afsluttet en del hurtigere, end jeg havde lyst til. At hækle 15 strimler og efterfølgende sy dem sammen med sytråd, har været en udfordring for min forlystelsessyge sjæl. Jeg har været på udkig efter overspringshandlinger, men børnene har holdt mig til ilden. Jeg havde ikke set det komme – det var endnu en kedelig proces. Og det var meningen, at jeg skulle holde mig fra den slags.
Hækleopskriften er fundet hos Skymagenta her. Græskaret er et af de mindst imponerende af hendes værker, der virkelig er utrolige. Se dem her.
Da jeg fire måneder tilbage tog hul på projektet “tørklæde hæklet i stjernemasker”, havde jeg åbenbart glemt, at sidste år lovede mig selv, at jeg fremover ikke skal tage hul på lange kedsommelige projekter. Det huskede jeg pludselig, da jeg, for jeg ved ikke hvilken gang, sendte mit stjernehækleprojekt et ligegyldigt blik. Jeg tog en hurtig beslutning og afsluttede projektet og omdøbte det til stjernehæklet halsklud. Her er den, og jeg bliver helt sikkert glad for den, når vinden snart bliver lidt for kold og lidt for påtrængende.
Skal vi forresten ikke snart igang med noget julepynt?
Kluden samles med en broche.
Historisk mode
Jeg har tidligere nævnt min mor Inger Thunbo, som har en enorm samling af tøj og tilbehør fra det meste af det tyvende århundrede. Hun har vist udvalgte dele af sin samling i historiske modeshows og udstillinger gennem flere år. Denne sommer, var der en blogger tilstede til et af disse shows. Så, hvis du er interesseret i historisk mode, kan du se flere billeder af nogle af hendes ting her hos "Les Fashion Victems" .
To af billederne er lånt hos “Les Fashion Victems”, håber det er ok, ellers sig til! Den lokale avis viste også billeder fra det seneste show.
Body butter
“Cremebloggeren” Lise deler gavmildt ud af sin viden om naturlig hudpleje. I sidste uge vandt jeg hendes Bare Basic Body Butter giveaway. Så nu er jeg gået igang med at teste de lækre body butters og er spændt på, hvilken feedback, jeg kommer til at give Lise.
Denne kage er blevet lidt af et hælekis. Derfor hedder den nu kikskagen.
Det gik galt helt fra starten. Den hæklede muffinform blev fin, men det var meningen, at der skulle være en ordentlig marengs oveni, men marengsen kom mere til at ligne en smølfehat. Se selv:
Det var pga, det første kagekiks, jeg besluttede mig for at redigere kagen sidste søndag. Jeg hæklede en ny kage til muffeinformen.
Nu har jeg ikke meget forstand på, hvad det er, man bruger til at lave kager lækre og pæne, men min idé var at hækle noget lysegult skum, der skulle flyde ud over den bagte kage. Men det lysegule skum, kom til at ligne en hybrid mellem en hundelort og en strimmel remoulade:
Det var så også en om’er. Nu har jeg bare hæklet noget nyt pynt til den sk… kage, og jeg ved ikke hvad det er, for jeg har som sagt ikke forstand på kager. Det er resultatet, der ses på de øverste billeder.
Da mine børn legede i dag, fandt jeg en kage, jeg tidligere har hæklet og blev ved synet af den mindet om, hvordan man hækler lækkert kageskum. Det er så enkelt, at det er helt rørende. Det er bare en lang strimmel med 1 række stangmasker. Hvor kunne jeg bare have haft en lækker kage, hvis jeg var kommet på det noget før. Her er “rigtigt” hæklet skum. Mums!
PS: Bunden af kikskagen er af filt. Ny måde for mig at bage på.
English version below
Jeg sidder i haven og redigerer en kage, der var gået i kage. Imens serverer vores datter hæklede madder og is for mig. Jeg forklarer senere, hvorfor kagen skal redigeres.
I’m sitting in the garden editing a cake while our daughter serves me crocheted food. I will explain later why the cake is being edited.
Jeg hæklede mig igennem de tragiske nyheder fra Norge i går. Kagen skal med til Israel i efteråret. Der skal den foræres til en sød dame, der lavede min tidligere blog header.
Billedet af katten Vanda – a.k.a. Vanda-Vandhund – blev taget i morges, da hun kom ind fra regnvejert. Hun er besat af vand for tiden. Hun drikker nok en halv liter om dagen. Hun foretrækker at drikke det friske vand, der lige er kommet ned fra himlen. Alligevel går hun direkte til vandskålen (med insterninger), når hun kommer ind. Jeg er bange for, at hendes besættelse skyldes, at hun har tandpine. En knækket tand skal opereres ud på mandag. Kryds fingere for, at jeg ikke bliver rippet af dyretandlægen.
